Rudersdal Kommunikation

 

 

 

Kaldeanlæg

Med vores solide erfaring inden for alle typer løsninger med kaldeanlæg, vil vi også kunne tilbyde dig den løsning, der dækker dine behov. De kaldeanlæg vi leverer, er Best IQ, som er kendt for stor fleksibilitet med mange forskellige muligheder. Der udvikles hele tiden på systemets software, netop for at gøre det fleksibelt og i stand til at følge og dække nye behov i plejesektoren.

Best IQ er det eneste system, der kan vise 20+20 tegn i displayet, hvilket giver plejepersonalet optimal mulighed for at få den nødvendige information hurtigt, og dermed hjælpe dem i at udføre deres arbejde. De skal ikke længere forholde sig til en masse forkortelser og koder, der enten skal huskes eller slås op, for at beskeden er korrekt forstået.

Kaldeanlæg kan være komplekse løsninger med mange forskellige elementer – bl.a. overfaldsalarm, demenssikring, DECT telefoner, trådløse elementer og andet. Men fordi det er komplekst, behøver det ikke at betyde nedsat brugervenlighed, det sørger vi for. Og om din løsning skal være stor eller lille, har ingen betydning for brugeren, selv den største og mest komplekse løsning kan vi levere uden det går ud over brugervenligheden – det er en vigtig del af vores ekspertise.

Sidder du nu og tænker, at det lyder jo alt sammen meget godt, men er det ikke også meget dyrt? Så skulle du tage at kontakte os. Vi tager gerne en snak med dig om præcis hvad dit kaldeanlæg skal kunne, og giver ud fra det et tilbud – eller vi kan fortælle dig hvad vi kan levere inden for din budgetramme.

 

Når sikkerhed er en del af hverdagen

Nogle medarbejdere er udsat for overfaldsfare i forbindelse med udførelsen af deres daglige arbejde. Et personale-sikringssystem kan derfor være løsningen for at skabe et trygt og sikkert arbejdsmiljø.

Stor fleksibilitet
Vi tilbyder et unikt, trådløst system med stor fleksibilitet. Det betyder, at alarmudstyret kan ændres og tilpasses efter behov. Medarbejderne kan tilmed dele udstyret på de forskellige vagter.

Lydløs alarm
Det kan have sine fordele, at kunne sende en alarm diskret og uden lyd. Dette er muligt med en lille alarmsender, der kan sende alarmen til en trådløs telefon, en personsøger eller en central. Alarmsenderen kan bæres diskret i en lomme eller placeres under et skrivebord.

Personale, der færdes alene
Der findes en trådløs, radiobaseret alarmsender med indbygget faldsensor og positionsangivelse. Plejecenteret kan opdeles i zoner, så alarmesenderen bliver opdateret, efterhånden som personalet bevæger sig rundt.

 

DECT TELEFONER

Systemet er opbygget omkring KIRK 1500 systemet, men hvor telefonerne er udstyret med en alarmknap.

 

 

Anvendelse

Personale på plejehjem har stor gavn af dect-telefonerne i deres daglige arbejde.

 

Interaktivt kommunikationssystem

Dect-telefoner bruges af personalet til at modtage kald og alarmer fra beboere samt til almindelig telefoni. En alarm vil altid komme igennem, selvom dect-telefonen er optaget af en samtale.

 

Alarmerne modtages som klare tekstbeskeder, der gemmes i telefonen, når plejeren accepterer alarmen. Fra dect-telefonen kan en alarm enten accepteres, afstilles eller afvises. Hvis en alarm afvises, bliver den automatisk sendt videre til en kollega.

Det er desuden muligt at koble dect-systemet på et IP-netværk.

 

 

 

 

 






Rudersdal Kommunikation

Dambakken 1C

DK-3460 Birkerød

Tlf.  4582 4848

Fax.4582 1720

Bil.  4025 0808

Email: rd-k(at)rd-k.dk